MC-Rejser

DAG 1 – England 2018

12-06-2018

Så starter turen til årets HOPE besøg.

Denne gang skal vi besøge Derby, vest for London. Så der skal passes på med venstre kørsel

Vil benytter lejligheden til at få en tur ud af det, så starten gik hjemmefra kl 08:00 med kurs mod Holck Van Holland, små 850 km ! Jeg valgte en ruten uden om Hamborg ved at tage færgen ved Glückburg over Elben. Dejligt at kunne køre forbi ca. 2 km kø til færgen og stå først i køen til at komme ombord. Jeg ‘trak’ en svensk par på en Triumph med op foran, så i fik snakket lidt. De var på vej til Amsterdam men ville bruge et par dage på det. Den luksus havde jeg ikke.

Vejret var fint til langtur, lidt varmt, så det var bare at følge trafikken og med 2 tankninger, den sidste 50 km før havnen, landede jeg ved færgen lidt før kl 20.

Der var kun 20 men ventetid før jeg kunne køre ombord, alle MCerne blev samlet. Fastspænding af MCen skulle man selv sørge for. Faldt i snak med en ældre mand som havde været til roadracing i Tyskland, han kørte på Yamaha R1 (racer jern). Han kunne ikke få stroppen til at spænde MCen fast til at virke, han havde spurgt en medarbejder men han kunne heller ikke finde ud af det, så jeg måtte hjælpe.

Vel i min kahyt, med havudsigt, var det godt at komme af MC klunset, og få et bad.

En kort rundtur på færgen og et foto af solnedgangen.

Og et smut i baren, til kold Heineken fadøl (man er jo i Holland) og ‘aflivning’ af nogle arbejdsmails, så ca. Kl 23 var jeg i køjen, det var dog svært om jeg skulle vælge over- eller underkøjen! 😉

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.